Lær mere om webtilgængelighed
Webtilgængelighed handler om, at alle skal kunne anvende websteder og mobilapplikationer uanset deres forudsætninger. Siden 2018 har det været lovpligtigt for offentlige myndigheder, og fra 2025 skal e-handelsvirksomheder, banker og mange andre sikre tilgængelighed i deres forbrugerrettede løsninger.
Op mod hver 5. bruger i Danmark har en form for handicap, som påvirker den måde, hvorpå de bruger internettet – og tallet bliver kun større, når man medregner personer, der oplever midlertidige funktionsnedsættelser, såsom en midlertidig kognitiv begrænsning grundet en hjernerystelse eller midlertidigt nedsat syn grundet en operation. Tilgængeligheds sikrer, at alle kan navigere på internettet selvstændigt og ubesværet.
Hvorfor er webtilgængelighed vigtigt?
World Health Organisation (WHO) har estimeret, at omkring 20% af befolkningen har en form for handicap eller funktionsnedsættelse. For de 20% kan internettet ofte føles som ufremkommeligt terræn, eftersom mange hjemmesider er utilgængelige. Når din hjemmeside er tilgængelig, sørger du for, at dit firmas digitale dør er åben for alle dine potentielle brugere og kunder.
Gode grunde til at du skal arbejde med webtilgængelighed
1
I arbejder med e-handel
Hvis jeres firma beskæftiger sig med e-handel, kan I være omfattet af den europæiske lov om tilgængelighed, der træder i kraft den 28. juni 2025.
2
Jeres målgruppe er 60+
92% af den danske befolkning over 60 år bruger briller. Denne målgruppe vil ofte opleve problemer med hjemmesider, der har små tekststørrelser og dårlig kontrast.
3
I udvikler hjemmesider for offentlige organisationer
Hvis jeres kundegruppe omfatter offentlige virksomheder, vil der blive stillet krav til tilgængeligheden af jeres produkt.
4
I udvikler hjemmesider for udenlandske virksomheder
I blandt andet USA og Norge stilles der allerede nu krav til tilgængeligheden af hjemmesider for både offentlige og private virksomheder.
5
Jeres firma er omfattet af tilgængelighedsloven
Hvis I arbejder med e-handel, consumer banking, e-bøger, kommunikationstjenester eller streaming af multimedieindhold, så er I højst sandsynligt omfattet af Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, der træder i kraft den 28. juni 2025.
6
I vil gerne spare tid og penge
Hvis tilgængelighed først fikses som det sidste trin i processen, er det ofte en både dyr og tidskrævende proces. Ved at fokusere på tilgængelighed fra starten sparer I jeres firma for unødvendige udgifter og forsinkelser.
Vi er førende tilgængelighedseksperter i Danmark
Vi har over 20 års erfaring med webtilgængelighed, og vi er ikke bange for at sige, at vi er de bedste i Danmark til det, vi laver. Siden 2021 har vi været leverandør for Digitaliseringsstyrelsen, hvor vi varetager tilgængelighedsmonitoreringer af offentlige hjemmesider og apps i hele Danmark. Vores erfaring taler for sig selv, da vi arbejder med alt fra tech-giganter, internationale banker og digitale bureauer til mindre private virksomheder og kommuner.
Vi leverer anerkendt kvalitet
Workshops
Få engagerende undervisning i tilgængelighed
Sikre overholdelse af standarderne
Vi hjælper med at vurdere, om jeres løsning overholder standarder for tilgængelighed, såsom EN 301 549
Design reviews
Undgå tilgængelighedsfejl ved at få et design review af dine UI-skitser
Test sammen med os
Vær med til at teste, og lær undervejs
Ekspertrådgivning, som er til at forstå
Få strategisk rådgivning, når det passer dig
Et fleksibelt samarbejde
Med et time-klippekort hos os står vi altid klar til at løse dine udfordringer
Perfekt blanding af teori, tips, tests og røverhistorier
Vores vigtigste opgave er at sikre, at I er klædt godt på til at varetage tilgængelighedsopgaver, og sørge for, at jeres hjemmeside eller app kan bruges af alle personer. Vi arbejder på en måde, hvor vi i fællesskab skræddersyer et forløb, hvor vi tager udgangspunkt i jeres hjemmeside eller app for at sikre, at vi får arbejdet med de områder, som I finder udfordrende ved webtilgængelighed.
Tilgængelighed giver et hav af fordele
Flere personer bruger din hjemmeside eller app
Ved at sikre tilgængelighed på din hjemmeside eller app, øges webstedets potentielle målgruppe med 20%, hvilket kan føre til flere besøg, konverteringer og dermed højere indtægt.
Større brugertilfredshed
Når alle, både personer med og uden et handicap, kan navigere effektivt og ubesværet på din hjemmeside eller app, skaber det en bedre brugeroplevelse.
Overhold loven
Der gælder lovgivning omkring webtilgængelighed for både offentlige myndigheder og private virksomheder. Derfor er det nu, I skal i gang.
Få en bedre placering på Google
Der er en påvist sammenhæng mellem, hvor tilgængelig ens digitale løsning er, og hvordan den rangerer på Google, da tilgængelighed forbedrer SEO.
Styrk dit brand
Benyt muligheden for at brande dig på, at alle mennesker kan benytte din hjemmeside. Vær en virksomhed, der tager et samfundsmæssigt ansvar, og opnå positive associationer til dit brand, såsom inklusion og innovation.
Øget loyalitet
Hjemmesider eller apps, som leverer gode brugeroplevelser, er typisk dem, som mennesker vender tilbage til igen og igen.
Det siger loven
Tilgængelighedsloven for private virksomheder træder i kraft i juni 2025. Den omfatter tjenester såsom e-handel, banktjenester, streamingtjenester, e-bøger, rejseinformation og telefontjenester. Små firmaer med mindre end 10 ansatte og en årlig omsætning på under 2 mio. euro er ikke forpligtede til at overholde loven – men det anbefales selvfølgelig.
Hvis et firma er omfattet af loven, skal de sørge for, at deres tjenester og produkter lever op til alle relevante kriterier fra standarden EN 301 549.
Vi arbejder tæt sammen med personer med handicap
Om man bruger stemmestyring, tastatur eller andre hjælpemidler til at navigere på hjemmesider og apps, så har vi praktisk erfaring med, hvordan man skaber en god brugeroplevelse for personer, som benytter hjælpemidler eller kompenserende strategier i hverdagen. Vi har en bred indsigt i, hvordan personer med forskellige typer funktionsnedsættelser bruger hjemmesider og apps.
Vi gør tilgængelighed overskueligt
Vi kender lovgivningen om webtilgængelighed og de relevante standarder, og vi kan hjælpe med at omsætte kringlede klausuler til praktisk handling. Derudover er vi aktive i standardiseringsarbejdet inden for digital tilgængelighed, såsom Dansk Standard og World Wide Web Consortium (W3C), og vi har bidraget til den officielle danske oversættelser af WCAG 2.1.