Inklusio-teamet bliver en del af Useit Consulting
Skrevet af Stein Erik Skotkjerra den
Vi er utroligt glade for at meddele, at Useit Consulting nu åbner dørene i Danmark!
Useit overtager en del af Inklusios aktiviteter i Danmark, og de tidligere Inklusio-konsulenter Stein Erik Skotkjerra og Anne Thyme Nørregaard vil være på plads for at støtte både gamle og nye kunder i deres arbejde med digital tilgængelighed.
Derudover har Useit også et stærkt team af eksperter fra både Sverige og Norge. Sammen med vores nye kolleger ser vi frem til at bruge vores fælles erfaring til at skabe en mere inkluderende digital fremtid.
Useit Consulting Denmark kan løfte alle de samme opgaver, som Inklusio tidligere varetog - og flere til, da det danske team har mulighed for at trække på deres nordiske kollegaer og herved kan løfte et bredt spektrum af opgaver og projekter.
Inklusios tidligere ejer og CEO, Stein Erik Skotkjerra, udtaler om den nye konstellation:
"Jeg ser frem til at være en del af Useit, hvor vi med et stærkt nordisk team kan skabe verdensklasse løsninger inden for webtilgængelighed og digital inklusion. Fremtiden byder på spændende muligheder, hvor vi sammen kan løfte tilgængelighedsdagsordenen og skabe en mere inkluderende digital verden"
Seniorkonsulent Anne Thyme Nørregaard tilføjer:
"Jeg glæder mig til at blive en del af et stort, fagligt stærkt team, hvor der er mulighed for at trække på hinandens særlige ekspertiser for at kunne levere et endnu bredere spektrum af tilgængelighedsydelser, end det jeg har været vant til som en del af et lille konsulenthus, og hvor der er mulighed for at sparre med og hele tiden lære nyt af dygtige folk, som er de ypperste eksperter på deres områder."
Kontakt os gerne allerede i dag for en snak om, hvordan vi i Useit kan hjælpe dig med dine tilgængelighedsprojekter.
Vil du vide mere?
Find ud af mere på Useit-consulting.dk
Følg Useit Danmark på LinkedIn
Kontakt Useit Consulting Denmark
Ring til Useit: +45 26343455
Skriv til Useit: hej@useit-consulting.dk
Useit Consulting Denmark ApS
Njalsgade 76, 4
2300 København S
CVR: 44976978