Kundecase med Aalborg Forsyning

Skrevet af Inklusio den

Aalborg Forsynings mål

For Aalborg Forsyning er det afgørende, at såvel deres hjemmeside som andre digitale løsninger er tilgængelige. Det gør det nemlig muligt for borgerne selv at følge med i deres forbrug, hvilket er en gevinst både for borgerne og Aalborg Forsyning. Derfor har forsyningen gradvist øget og forbedret medarbejdernes viden og kompetencer om webtilgængelighed.

Aalborg Forsyning var nået så langt med medarbejdernes udvikling, at virksomheden i højere grad ønskede selv at være i stand til at løse de webtilgængelighedsudfordringer, de mødte i hverdagen.

Hertil havde Aalborg Forsyning brug for at løse en konkret udfordring, nemlig at kunne sende breve, der er tilgængelige for alle, så de også kan læses af folk med eventuelle funktionsnedsættelser.

De fandt via nettet frem til Inklusio og Inqlude IT, som har løst opgaven i fællesskab. Vi i Inklusio har stået for ekspertrådgivning og opkvalificering af de ansatte, mens Inqlude IT har stået for den praktiske test af de digitale løsninger.

Vores tilgang

Aalborg Forsyning og konsulenterne hos Inklusio blev enige om at benytte workshopformatet som den bedst egnede samarbejdsform til opkvalificering af medarbejdere, ikke mindst ud fra virksomhedens ønske om at blive mere selvkørende på opgaverne med webtilgængelighed. På den måde blev de aktivt involveret og kunne stille alle deres spørgsmål, mens de sad sammen med eksperterne fra Inklusio.

Den første workshop ”Tilgængelige dokumenter”, for webredaktørerne, havde fokus på emner som at udarbejde tilgængelige dokumenter med fokus på indholdsstruktur, sprogbrug, alt-tekster m.m.

Den anden workshop for webredaktørerne, ”Intro til tilgængelighed”, gav basal viden om lovgivning, standarder, typiske udfordringer og ikke mindst løsningsmuligheder og hjælpeteknologier – hele tiden med fokus på Aalborg Forsynings egne digitale løsninger.

Deltagerne var med til at spotte konkrete udfordringer med webtilgængelighed og brugte også dagen på mange snakke og spændende løsningsforslag.

Afslutningsvis deltog en af Aalborg Forsynings medarbejdere i to-dages-workshoppen ”Lær at teste”. Medarbejderen blev opkvalificeret til selv at kunne teste virksomhedens digitale løsninger. På den måde kan Aalborg Forsyning fremover løse disse opgaver internt.

”Vi sætter stor pris på, at det foregår i workshopformen. Så får vi nemlig hænderne ”ned i mulden” og kan stille alle spørgsmålene, når vi sidder sammen med eksperterne.”
– Marianne Jensen Teamleder for Kommunikation & Design

Udbyttet

Aalborg Forsyning har nu gennemført en opkvalificering af medarbejdere til at arbejde med tilgængelighed.

De har startet en dialog om mulige løsninger på udfordringer og har fået fokus på at videregive viden til kollegaer.

På den måde er de nu i stand til selv at løse en stor del af de udfordringer, de møder med webtilgængelighed.

”Vi løser ikke alle webtilgængelighedsudfordringerne til i morgen, men vi arbejder med dem, så vores ydelser bliver mere tilgængelige i fremtiden.”
– Marianne Jensen Teamleder for Kommunikation & Design.

Har du og dit firma brug for hjælp med webtilgængeligheden på hjemmesider eller mobilapps? Så er du velkommen til at kontakte inklusio.