Vejen til et digitalt inkluderende Danmark

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har netop publiceret en beretning, der retter kritik mod ministerier og regioner på grund af manglende tilgængelighed på deres websteder. Konklusionerne viser blandt andet:

“Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at ministerierne og regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Konsekvensen af dette er blandt andet, at disse borgeres ligestilling, inklusion og generelle mulighed for at anvende eller tilgå vigtig information begrænses.
(…)
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere krav til webtilgængelighed.”

Undersøgelsen er gennemført med automatiske testværktøjer og finder derfor kun de fejl, der ikke kræver manuel evaluering – det vil sige, at den sandsynligvis kun identificerer 10-20% af de faktiske problemer.

Fremfor at stille os i rækken af kritikere, vil vi i Inklusio gerne forsøge at komme med nogle bud på de systemiske udfordringer, der skaber denne situation, og nogle løsninger på udfordringerne.

Udfordringerne – manglende værktøjer, viden og vilje

De tre hovedudfordringer, vi ser, kan opsummeres som manglende værktøjer, viden og vilje.

De værktøjer, som anvendes i det offentlige, understøtter ikke tilgængelighed godt nok, og de vejleder ikke brugerne i at producere tilgængeligt indhold.

Vi møder hver dag i vores arbejde dygtige og dedikerede mennesker, der ønsker at gøre oplevelsen for borgere bedst mulig, men de mangler ofte den nødvendige viden for at kunne indtænke tilgængelighed og digital inklusion som en naturlig del af alle processer. Herudover mener vi, at den største udfordring ligger i manglende vilje. Ikke hos de enkelte medarbejdere, men politisk og ledelsesmæssig vilje til at prioritere tilgængelighed – også når det kræver ressourcer eller prioriteringer.

Løsningerne – krav, kompetence og konsekvens

Løsningerne på disse udfordringer er ikke mere test, flere standarder eller regler, men kan opsummeres som kravstillelse, kompetence og konsekvens.

Alle offentlige indkøb skal stille krav til tilgængelighed og digital inklusion som en central del af alle processer, og de nødvendige ressourcer skal afsættes til at sikre og implementere disse krav i praksis. Det er ikke tilstrækkeligt med en løs formulering om, at løsningen skal overholde gældende lovgivning på området.

Der er brug for et stort kompetenceløft blandt både ledere og ansatte i den offentlige sektor. Herudover er der et kæmpe behov for kompetence hos designere, udviklere og andre roller inden for digitalisering. Dette kræver blandt andet, at digital inklusion og tilgængelighed indskrives i pensum for uddannelser, og at der etableres efteruddannelsesmuligheder for dem, der allerede er i faget.

Endelig er der brug for, at det har konsekvenser ikke at overholde loven. I dag er det værste, der kan ske, at en myndighed får påbud om rettelse, men loven giver ikke anledning til yderligere konsekvenser. Desværre ved vi fra andre lande, at konsekvenser i form af hårdere sanktioner har en markant effekt på overholdelsen af lovgivningen. Se f.eks. på GDPR-lovgivningen som et eksempel på mere vellykket lovgivning i den danske offentlige sektor. Der må også være konsekvenser for leverandører, der ikke overholder de krav, der stilles i indkøbsprocesser.

I Inklusio tror vi på at krav, kompetence og konsekvenser er centrale begreber i forhold til at gøre den digitale samhandling mellem myndigheder og borgere mere inkluderende.