Design Review

Design reviews er afgørende for at skabe en hjemmeside eller app, der er inkluderende og tilgængelig for alle. Ved at fokusere på webtilgængelighed i designfasen kan man identificere og adressere barrierer og udfordringer, som personer med funktionsnedsættelser kan opleve, når de kommer til at bruge din løsning.

Med anbefalinger og feedback fra vores design review kan du opbygge en mere brugervenlig og inkluderende løsning, som når en bredere målgruppe.

Så invester i et design review og få hjælp til at sikre, at dit produkt eller din hjemmeside er tilgængelig for alle.

Hvad er et design review?

Et design review er en vurdering af dit design med fokus på webtilgængelighed, og reviewet kan f.eks. laves af skitser eller færdige UI designs.

Reviewet inkluderer en gennemgang af brugergrænsefladen, navigationsfunktioner, farvevalg, indholdsstruktur og kontraster, samt diverse funktioner i produktet.

Vi vil præsentere de barrierer og udfordringer, som personer med funktionsnedsættelser kan opleve, når de bruger din hjemmeside eller app.

Afslutningsvis giver vi anbefalinger til, hvordan designet kan forbedres for at sikre tilgængelighed og inklusion for alle brugere.

Målet med et tilgængeligt design er at sikre, at løsningen er så brugervenlig og inkluderende som muligt, også for brugere med funktionsnedsættelser såsom visuelle, auditive, motoriske, kognitive eller neurologiske udfordringer.

Få et uforpligtende tilbud på et design review

Design reviews skaber stor værdi

Med en gennemgang af dit design får du bl.a. følgende fordele:

  • Spar penge – Fejl og mangler kan opdages i tide og rettes, før løsningen går i produktion. Dette reducerer omkostningerne, da du undgår at skulle lave omfattende ændringer senere i processen.

  • Spar tid – Hjemmesiden eller appen bliver udviklet så effektivt som muligt, så du undgår unødvendige forsinkelser.

  • Overholdelse af lovgivning og standarder – Design reviewet kan sikre, at produktet opfylder tilgængelighedslovgivning og standarder såsom WCAG. Dette reducerer risikoen for retssager og andre negative konsekvenser.

  • Forbedret brugeroplevelse – Ved at forbedre tilgængeligheden forbedrer man den generelle brugeroplevelse for alle brugere, uanset om de har et handicap eller ej. Dette kan øge brugertilfredshed og -engagement og føre til øget salg og indtjening.

  • Opkvalificér jeres viden – Ved at få vores input og ekspertise med tilgængelighed i designprocessen kan I drage nytte af vores viden og erfaring med inkludering af tilgængelighed i udvikling af web- eller app-løsninger. Denne viden kan I tage med i fremtidige udviklingsprojekter, hvor I vil have et solidt udgangspunkt for at udvikle tilgængelige løsninger.

  • Inklusion – Ved at designe produkter og tjenester med tilgængelighed i tankerne, kan du inkludere personer med forskellige funktionsnedsættelser og give dem samme adgang til information og tjenester som alle andre.

  • Positivt omdømme – En virksomhed, der prioriterer tilgængelighed og inklusion, kan opbygge et positivt omdømme og differentiere sig fra konkurrenterne.

  • Social ansvarlighed – At tage hensyn til tilgængelighed er også et spørgsmål om socialt ansvar og bidrager til at skabe et mere inkluderende samfund.

Det kan du forvente af et design review

  • Feedback fra kompetente tilgængelighedskonsulenter med tilsammen over 30 års erfaring
  • Konkrete løsningsforslag til potentielle udfordringer med tilgængelighed
  • Forståelse af WCAG og standarder
  • Masser af viden om forskellige typer af målgrupper med funktionsnedsættelser
  • Bliv skarp til at skabe inkluderende designs
  • Læring om, hvordan man kan sende sit design trygt videre til udviklerne

Få et uforpligtende tilbud på et design review

Praktisk information

Når du har givet os adgang til jeres design-filer, vil vores team afsætte tid til at analysere jeres design med fokus på brugervenlighed og tilgængelighed. Dette vil hjælpe os med at identificere eventuelle problemer eller barrierer for brugere med forskellige behov og give os mulighed for at komme med anbefalinger til forbedringer af designet.

Overlevering af vores vurdering kan ske enten via teams eller ved fysiske møder. Baseret på løsningens størrelse vil vi afsætte tid til at gennemgå vores vurderinger og anbefalinger med jer. Dette vil give jer en bedre forståelse af de udfordringer, der er forbundet med inkluderende design, og vi vil i samarbejde udvikle løsningsforslag, der kan forbedre tilgængeligheden af jeres løsning.

Undervisere

Inklusio består af erfarne undervisere, konsulenter og rådgivere, der brænder for at skabe en inkluderende digital verden.

Vores ekspertise ligger inden for brugervenlighed og tilgængelighed, hvor vi har omfattende erfaring med manuelle tilgængelighedstests, rådgivning og udvikling af automatiske tilgængelighedsværktøjer. Vi har en omfattende viden om tilgængelighedsstandarder og lovgivning, herunder WCAG (Web Content Accessibility Guidelines).

Inklusios CEO, Stein Erik Skotkjerra er selv blind og har sammen med vores øvrige netværk en uvurderlig indsigt i såvel udfordringer som løsninger på tilgængelighedsområdet.

Vil du bestille eller høre mere?

Du kan kontakte os allerede i dag, hvis du ønsker at høre mere om denne og andre af vores ydelser.

Få et tilbud eller Book et møde (Åbner i ny fane)

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke et uforpligtende møde, er du også velkommen til at kontakte os.